Private sessioner med Barbara Berger


Hvis du kunne tænke dig at tale med mig om din situation og dine udfordringer, er du meget velkommen. Vi kan tale om lige præcis det du har brug for at tale om – og forhåbentlig kan jeg hjælpe dig med at få mere klarhed i dit liv.

De fleste kommer for at tale med mig om problemer i deres forhold, problemer på arbejdet, problemer med deres børn eller familie, og/eller problemer med helbredet. Vi arbejder ofte med at forstå sindets kraft, sunde grænser og konstruktiv kommunikation, og hvordan du kan være mere assertiv og passe bedre på dig selv – og lære at se forskel på dine forventninger og virkeligheden.

Du er også meget velkommen hvis du har brug for vejledning og en coach til din personlige eller åndelige udvikling. Jeg har en omfattende værktøjskasse af fokus- og bevidsthedsøvelser vi kan arbejde med, der kan hjælpe dig med at komme mere i kontakt med din indre styrke og opleve mere flow og lykke i dit liv. Jeg kan også hjælpe dig med at lave et dagligt program så du kan bruge de værktøjer vi arbejder med i din hverdag.

Hvis du har udfordringer på arbejdspladsen, har jeg også mange års erfaring med at coache folk omkring arbejds- og business-relaterede udfordringer. Uanset om du er leder, selvstændig eller ansat, har jeg mange værktøjer der kan hjælpe dig med bedre at forstå og bruge dine styrker og unikke talenter, opnå mere klarhed, være mere assertiv og kommunikere mere konstruktivt.

Jeg taler både dansk og engelsk.

Sessionerne foregår på Kastelsvej 21B, st.th., 2100 København Ø. Eller på Zoom, Skype eller telefon.

Pris

Det er vigtigt for mig at alle der ønsker at arbejde med mig har råd til at komme til sessioner hos mig. Derfor er mine priser baseret på din indkomst.

Almindelige lønmodtagere og selvstændige (op til 350.000 kr.)
600 kr. per session (1 time)


Studerende, arbejdsløse, folk på overførelsesindkomst, pensionister udelukkende på overførselsindkomst, selvstændige, mm. (under 150.000 kr.)
400 kr. per session (1 time)


Indkomst over 350.000 kr.
800 kr. per session (1 time)


Sessioner for par / sessioner for familier
1.000 kr. per session (1 time)

Du kan betale med MobilePay til MyShop nummer 204500 eller kontant.

Hvis du vil bestille en session, ring på tlf. 35 26 40 77 eller send en e-mail til info@beamteam.com

Aflysning
Ved aflysning eller flytning af tid bedes du venligst kontakte mig senest kl. 18 dagen før den aftalte tid. Ved aflysning efter kl. 18 dagen før koster det 400 kr. Ved manglende aflysning koster det fuld pris. (Vores tlf. nr. 35 26 40 77 er en fastnet telefon – modtager ikke sms.)

Kærlig hilsen,
Barbara