Private konsultationer med Barbara

(Looking for English version – click here)

_B4N8128xx

Hvis du kunne tænke dig at tale med mig om din situation og dine udfordringer, er du meget velkommen. Vi kan tale om lige præcis det du har brug for at tale om – og forhåbentlig kan jeg hjælpe dig med at få mere klarhed i dit liv.

De fleste kommer for at tale med mig om problemer i deres forhold, problemer på arbejdet, problemer med deres børn eller familie, og/eller problemer med helbredet. Vi arbejder ofte med at forstå sindets kraft, og hvordan du kan være mere assertiv, passe bedre på dig selv – og lære at se forskel på dine forventninger og virkeligheden.

Du er også meget velkommen hvis du har brug for vejledning og en coach til din personlige eller åndelige udvikling. Jeg har en omfattende værktøjskasse af fokus- og bevidsthedsøvelser vi kan arbejde med, der kan hjælpe dig med at komme mere i kontakt med din indre styrke og opleve mere flow og lykke i dit liv. Jeg kan også hjælpe dig med at lave et dagligt program så du kan bruge de værktøjer vi arbejder med i din hverdag.

Hvis du har udfordringer på arbejdspladsen, har jeg også mange års erfaring med at coache folk omkring arbejds- og business-relaterede udfordringer. Uanset om du er leder, selvstændig eller ansat, har jeg mange værktøjer der kan hjælpe dig med bedre at forstå og bruge dine styrker og unikke talenter, opnå mere klarhed, være mere assertiv og kommunikere mere konstruktivt.

Jeg tilbyder også supervision til folk der arbejder professionelt med mental sundhed (såsom psykolog, psykiater, terapeut, coach, mm.).

Jeg taler både dansk og engelsk.

Kærlig hilsen Barbara